Rytmisk Musik -- en wiki

Rytmisk musik - en musikwiki

[D]e "store klassiske komponister" […] var mindst lige så udsvævende, alkoholiserede og stofmisbrugende kunstnere, som f.eks. Jim Morrison og Curt Cobain. Mozart, Beethoven, Schubert og Wagner var i den henseende totalt rock"n"roll, og de veg ikke tilbage for noget, som kunne forarge det bornerte borgerskab. Sådan har store kunstnere altid været, og sådan vil de altid være: dårlige forbilleder som almindelige mennesker, men vidunderlige skaberkræfter for den kultur, som almindelige mennesker søber i sig livet igennem.
Debatkommentarer i forbindelse med Wundergrund-festivalen 2008.

"Klassisk" versus "Rytmisk" er […] bare nogle kategorier […] har været gangbare politisk. Det har intetsomhelst med musik at gøre. Andre steder i verden er det andre begreber, man opererer med. Begreber, som nogle gange dækker lidt det samme som "klassisk-rytmisk", og nogle gange dækker noget andet, men altid på nøjagtig samme måde tjener til at muliggøre en social markering af "nogle" og "nogle andre".

DJ Hero-videoen er sponseret af Sony

Indhold

• Hvad er rytmisk musik?
• Musikere inden for rytmisk musik
• Musikgenrer inden for rytmisk musik
• Den rytmiske musik i Vesten
• København som rytmisk musikby
• Oprindelsen af menneskets værdsættelse af rytme
• Den Store Danske Encyklopædi om rytme og musik1
• Skoler, der tilbyder undviserning i rytmisk musik
• Musikskoler i København — med musikundervisning inden for rytmisk musik
• Rytme - etymologisk betydning af ordet rytme
• Kendte navne inden for rytmisk musik
• Rhythm - engelsk
• Rytmisk musik — korpusnedsslag — eksempler på nutidig sprogbrug

Hvad er rytmisk musik?

Rytmisk musik står i kontrast til den klassiske musik. Det handler ikke så meget om musik, der er skrevet af en komponist som et frit kunstnerisk udtryk. Klassiske musikere er gode til at spille komplicerede rytmer, fordi de er så gode til at læse noder. Men de er ikke så afhængige af den faste rytme og bliver i højere grad bundet af noderne. I modsætning til den klassiske musik er (improviseret) rytmisk musik bygget op omkring bpm (beats per minute). Rytmiske musikere er derfor mere fokuserede på at holde den faste puls/beat i melodien. Standardnodesystemer i Vesten indeholder alle rytmiske informationer og er tilpasset trommerne og percussion-instrumenter specifikt. Trommerne bliver generelt brugt for at holde de andre instrumenter i ’tid’. De gør det ved at tilføre slag i tid i et bestemt tempo, f.eks.: 70 beats per minute (bpm). Et trommebeat bliver brugt til at holde en bas/guitar-linje i takt.

Kendte musikere inden for rytmisk musik

When Saints Go Machine
Alphabeat — pop-sekstet med international succes
Aura Dione — farverig sangfuld udgivet på Kenneth Bagers Music for Dreams-label
Caroline Henderson Fra jazz til triphop og tilbage igen…
Dúné — School’s out forever!]
Ida Corr — souldiva med internationalt format
Kenneth Bager — Kenneth Bager introducerede housemusikken til Danmark i midten af 80'erne og har lige siden været en pionér på den danske musikscene
Malk de Koijn
Sheridan — Dansk electronica-artist — laptoppen er Sheridans hoejre haand…
Venice —indieband fra Koebenhavn

Genrer inden for rytmisk musik — fx indie rock

Indie rock er i bund og grund ikke en genre, men en betegnelse for musik, der udgives paa uafhaengige og selvstaendige pladeselskaber. Laes mere her — Om indie rock.

Den rytmiske musik i Vesten

I Vesten er fokus på rytmen i musikken opstået, da jazz fik sit gennembrud i starten af det 20.-århundrede. Jazzen udsprang i USA i afrikansk-amerikanske miljøer, navnlig i New Orleans. En bred definition af jazz er, at det er musik, der inkluderer kvaliteter såsom ”swinging”', improvisation, gruppeinteraktion, udvikle en 'individuel stemme', og at være 'åben' til forskellige musikalske muligheder. Her har trommen en central rolle, idet den holder rytmen for de andre instrumenter. Senere i 50-60’erne fik rocken sit gennembrud. Denne var endnu mere fokuseret på det faste beat. Trommen fik en hovedrolle, idet den bestemte hvornår guitar/bas skulle spille.

København som rytmisk musikby

Der sker i øjeblikket rigtig meget på den rytmiske musikfront i København. DR’s koncertsal er ved at være færdig og de talrige spillesteder rundt omkring i byen trives i bedste velgående. Laes mere om København som musikby, herunder diverse spillesteder saasom Vega, Rust, Loppen, Culture Box & Jazzhouse her — København som musikby.

Oprindelsen af menneskets værdsættelse af rytme

I hans serie How Music Works, præsenterer Howard Goodall teorien, at rytme genkalder, hvordan vi går, og, hjerteslaget, vi hørte i livmoderen. Men ingen af disse lader til at have nogen overlevelsesværdi set i forhold til menneskets evolution. Derfor er det mere sandsynligt, at en simpel puls eller di-dah-beat minder om fodsporene fra en anden person. Vores medfølende drift til at danse er designet til at øge vores energiniveau, for at vi kan klare at en person, eller et dyr jagter os — en kamp- eller flugtreaktion. Det er muligvis også funderet i et bejleritual. Over hele verden er der mange forskellige tilgange til, hvorledes man videreformidler rytmiske mønstre, som de eksisterer i traditionel musik fra generation til generation.

Den Store Danske Encyklopædi om rytme og musik

"I musikken betegner rytme den måde, hvorpå de musikalske enkeltelementer forholder sig til hindanden i tid. Rytme betragtes på linje med melodi og harmoni som et af musikkens grundelementer. Den udfolder sig ofte i relation til en underliggende metrisk puls, taktarten, og det er især forholdet mellem disse to fænomener, der defineres musikkens betoninger. I europæisk musik har rytme og takt siden 1200-t i hovedsagen været kendetegnet ved enkelte talproportioner, dvs. to- og tredelte taktarter og rytmisk varighed i forholdet 1:2 eller 2:3: Dette princip kaldes divisiv rytmik. Andre kultures musik, fx orientalske, samt megen kompositionsmusik fra 1900-t. er derimod præget af mere komplekse rytmiske strukturer med uregelmæssig afstand mellem de musikalske betoninger, såkaldt additiv rytmnik. Det rytmiske element spiller en mere eller mindre fremtrædende rolle i forskellige tiders musik; fx er renæssancens korpolyfopni næsten uden rytmiske accentuereringer, hvorimod barokmusik såvel som såkaldt rytmisk musik (jazz, rock) fra efter 2. verdenskrig kendetegnet af en meget markant og pulserende rytmik."

Skoler, der tilbyder undviserning i rytmisk musik

Det Fynske Musikkonservatorium

Det Fynske Musikkonservatorium tilbyder en rytmisk uddannelse. Uddannelsen har fokus på at videreudvikle den studerendes instrumentale eller vokale færdigheder og deres personlige, musikalske udtryk til et højt kunstnerisk og teknisk niveau.

Den Rytmiske Højskole i Vig

På Den Rytmiske Højskole i Vig kan man opleve højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning. Og med fokus på at fordybe sig i sit instrument.

Læs mere om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Den Rytmiske Højskole i Vig og Rytmisk Musikkonservatoriom her — Uddannelser inden for rytmisk musik.

Musikskoler i København — med musikundervisning inden for rytmisk musik

En række musikskoler i København og Hovedstadsområdet tilbyder musikundervisning på forskellige niveauer inden for rytmisk musik. Læs mere her Musikskole i København eller omegn

Rytme - etymologisk betydning af ordet rytme

Rytme af Latin rhythmus (fra Græsk ῥυθμός - rhythmos, "enhver målt strøm eller bevægelses, symmetri", jf rhein — "at flyde") er den variation af længde og accentuering af en serie af lyde eller andre begivenheder. Fra roden sreu- i indoeuropæisk.

Musik - etymologisk nedlag

Musik, fra ældre fransk musique fra latin musica fra græsk mousik técné — egentlig Musens kunst, femininum af mousikós, jf. Moûsa. Ifølge Biblen blev musikinstrumenterne opfundet af Jubal (Yuval), som var søn af Lamech og Adah, broder til Jabal og i familie med Cain ifølge biblen. Skabelsen, 4:20-21.

• Musik+ — En moderne musikuddannelse tilrettelagt efter musikbranchen

Musik+

Et godt eksempel på, hvorledes forståelsen af rytmisk musik flytter sig er den nye musikeruddannelse Musik+ ved Den Rytmiske Daghøjskole. Uddannelsen er rettet mod nutidens og fremtidens musikbranche, der stiller krav om andet og mere end instinktsikker instrumenthaandtering.

Kendte navne inden for rytmisk musik

Kendte navne inden for rytmisk musik er grundlæggende en utrolig bred kategori, og det ville tage flere menneskealdre at remse dem alle sammen op. Her er dog et par bud på nogle af de mest kendte i Vesten:

Kenny Clarke (9. januar 1914 - 26. januar 1985) var en verdenskendt amerikansk trommeslager. Kenny Clarke var en af det moderne jazztrommespils fædre. I 1930'erne var han med i flere forskellige swingbands. I 1940-41 blev han en central skikkelse som huskapelmester på "Minton's Playhouse". Her lagde han i samarbejde med bl.a. Thelonious Monk grunden til bebop. Da han havde gennemført militærtjeneste var han med i Dizzy Gillespies epokeskabende bigband.

Charles Edward Anderson "Chuck" Berry (født 18. oktober 1926) er en kendt amerikansk sanger, guitarist og sangskriver. Chuck Berry har haft en emorm betydning for rock and roll, hvor han var en af pionererne. Cub Koda har skrevet "Af alle de tidlige rock & roll kunstnere, har ingen været vigtigere for udviklingen af musikken end Chuck Berry. Han er dens bedste sangskriver, den primære udformer af dens instrumentelle stemme, en af dens bedste guitarister og en af dens bedste performere." Chuck Berry var en af de første musikere, som blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame, da den åbnede i 1986. Han har modtaget Kennedy Center Honors i 2000.

Rytmisk musik - korpusnedslag

"Sammen med de øvrige spillesteder i København har Vega fundet en rimelig fordeling af koncerterne. Men musikhuset Vega vil videre og satser på at få dannet en forening af de københavnske spillesteder. Spillestederne kræver at blive taget alvorligt af politikerne, som tilsyneladende endnu en gang er i færd med at glemme den rytmiske scene. I hvert fald er spillestedsloven og en kommende, markant støtte fjernet fra regeringens oplæg til finansloven. "På en måde er det jo utroligt, at den rytmiske musik ikke bliver taget mere alvorligt af politikerne. Da vi startede Vega, var udgangspunktet for os, at rytmisk musik er fuldkommen ligeværdig og derfor også skal støttes ligeværdigt. Hvordan skulle teatrene klare sig uden offentlige tilskud og hvordan skulle eksempelvis Brøndby IF klare sig uden hjælp fra kommunen derude. Kontinuitet og kvalitet koster. Også i rockmusik ", siger Vegas bestyrelsesformand, Kim Christensen. Sidste år afleverede Statens Musikråd et forslag til en lov for spillestederne til regeringen og Folketinget. Stort set alle politiske partier tog godt imod forslaget, som kulturministeren lovede at tage med i finansloven, hvilket ikke er sket. Forslaget opererede med at omdanne flere spillesteder til regionale spillesteder med udvidet støtte."

Vega vil tages alvorligt, Politiken, 1999

"I salen sad Den grå Eminence og lyttede i form af trekløveret Bent Fabricius-Bjerre, Tuborgs Thomas Sørensen og Carlsbergs Ole Andreasen, som alle tre har støttet projektet. Bent Fabricius fordi han som ung på konservatoriet fik at vide, at han ikke måtte spille rytmisk musik på flyglerne. Det ødelagde instrumenterne, mente man. De rykker ind i de indflytningsklare kollegiehuse på mandag, og skolen kan melde udsolgt i dette semester. Galskaben fornægter sig ikke, når den verdensberømte danske filminstruktør Lars von Trier 30. april går i gang med optagelserne til en ny film. Optagelsen af filmen skal vare i 30 år. Der skal nemlig kun " skydes " tre minutters film om året. Grundet den lange optagelsestid skal alle medvirkende udforme et testamente i forbindelse med deres kontrakt."

Prins Rock på stikkerne, BT, 1991

"Jeg var glad for den brede og massive opbakning til den rytmiske musik, fordi en spillestedslov vil være en anerkendelse og en sikring af den rytmiske musik som en vigtig kunstnerisk genre på linje med teater, film, litteratur og billedkunst, og fordi en spillestedslov kan sikre, at den danske levende musik udvikles som et modspil til udenlandsk musik og elektronisk formidling. En spillestedslov vil være en naturlig konsekvens af den store succes, det har været at etablere et velfungerende uddannelsessystem for rytmisk musik via musikskoler, musikalske grundkurser og konservatorie. Og en spillestedslov vil også være en støtte til de mange højtkvalificerede danske musikere og sikre dem bedre arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Dertil kommer, at den rytmiske musik bliver mindre afhængig af bardrift, hvilket vel heller ikke er at foragte. Alt det var kulturministeren og syv partier enige om. En lang række amter og kommuner tog tilsagnet alvorligt og har i tillid til folketingsflertallet afsat de midler, de ifølge forslaget skal bidrage med. Og spillestederne har på samme måde styrket deres musikprofil i programplanlægningen for år 2000."

Finanslov (1): De rytmiske spillesteder overses, Politiken 1999

"Tvivlsspørgsmål om alle former for rytmisk musik kan opklares ved henvendelse til populærmusikleksikonet Allmusic, som er intet mindre end en forbilledlig samling af informationer om musikere og plader. De fleste opslag har både en kortfattet gennemgang af orkestret eller solistens historie som komplet og bedømt diskografi. Desuden er der i reglen henvisninger til beslægtede kunstnere, samarbejdspartnere- og naturligvis pladeforretninger, hvis man skulle få kløe i kreditkortet."

Spørg nettet: Spørg om musik , Henrik Palle, Politiken, 2000

"Nævnets første opgave bliver at afgive indstilling om den fremtidige struktur. L 189: Forslag til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet Rytmisk musik Staten skal have mulighed for at yde tilskud til rytmiske spillesteder. Tilskuddet skal ydes til de udgifter, der er forbundet med musikdriften, navnlig aflønning af musikere. Baggrunden for forslaget er, at Statens Musikråd tidligere har forestået en fireårig forsøgsordning, hvor et antal udvalgte spillesteder modtog tilskud som regionalt spillested. Forslaget går nærmere ud på, at der indføres en todelt tilskudsordning for de rytmiske spillesteder. Den ene del af tilskudsordningen indebærer en bred honorarstøtte, der kan søges af alle rytmiske spillesteder. Den anden del skal sikre eksistensen og udviklingen af særlige regionale spillesteder."

Nyt fra Christiansborg: Lovforslag: Forslag om nyt universitet forpædagogik, Jyllandsposten 2000

"Planen er at åbne et splinternyt Montmartre i Odense og indgå samarbejde med eksisterende jazzklubber i Århus og de spanske metropoler. I alt skal det københavnske jazzhus investere 5-8 mill kr. i udvidelsen af jazzterritoriet, som i Århus også kommer til at hedde Montmartre. I FORBINDELSE med at Jazzklub Montmartre i København udvider med filialer i Århus, Odense, Madrid og Bal celona, opretter ejerne Eli og Peter Pries, også et nyt booking firma for rytmisk musik. Den ny Montmartre-butik International Jazz Booking Office, annoncerer i disse dage efter en medarbejder, som i sagens natur skal være jazzekspert, men derudover må han \ hun også meget gerne selv være udøvende musiker og have kendskab til fransk og\eller spansk foruden engelsk. Booking virksomheden i Montmartre har det seneste halve års tid være varetaget af Ole Gohn og Søren Houlind til ejernes store tilfredshed, og de fortsætter da også begge i deres stillinger. Den styrkede booking-afdeling skal koordinere og administrere det store arbejde med at få store internationaIe jazznavne til Europa"

Kulturavisen, 1991

---

Nøgleord: Musik, rytmisk musik, malk de koijn

For nyheder om rytmisk musik kan vi anbefale Musikportalen Goombay.dk
Arkitektur af Bergholt