Alphabeat -- om bandet og albummet This Is Alphabeat

Under navnet Sodastar deltog Alphabeat i en lokal talentkonkurrence i 2004. Under denne lejlighed tog de fuldstændig fusen på Christian Backman, som er talentspejder for Copenhagen Records (Nephew, Spleen United, Mads Langer etc.) med et 25.minutters festfyrværkeri af et show. Og siden da er det gaaet staerkt!

alphabeat.jpg

Copenhagen Records skrev kontrakt med bandet med det samme. Et band i Tyskland hed allerede Sodastar, og derfor blev navnet hurtigt ændret. Det var dog først efter et par år, at Alphabeat fik deres debut. De næste par år blev brugt til at forfine sangskrivningen og blive klar til at storme ud af popskabet. Alphabeats anstrengelser kulminerede i albummet ”Alphabeat” som udkom i Danmark i februar 2007. EMI genudsendte albummet i UK i foråret 2008 som ”This is Alphabeat” med et par små forandringer og tilføjelser.

Den britiske modtagelse af Alphabeat

I UK har Alphabeat allerede solgt over 100,000 styk af deres debutalbum ”This is Alphabeat” ovenpå deres kæmpesucces med singlerne Fascination og 10,000 Nights. Alphabeats succes bygger paa en unik evne til at skabe melodier, der nærmest klæber sig fast til hjernebarken, samt hårdt arbejde i øvelokalerne.

Det er bestemt ikke hver dag, at et dansk band går guld i England, som traditionelt har været særdeles dygtige til at avle deres egne poptalenter. Men Alphabeats fængende pop har uden tvivl vakt genklang hos det britiske publikum. Efter én af deres mange koncerter i England sidste år, udtalte Alex Hoban, en af smagsdommerne fra det meningsdannende musikblad NME, endda at Alphabeat var det største skandinaviske band siden ABBA. Siden dengang er der som sagt solgt over 100,000 albums og en halv million singler.

Briterne er stadig forundrede over, at Alphabeat ikke er en designergruppe, men et rigtigt band, der har arbejdet hårdt i øvelokalerne i flere år. Bandet kommer oprindeligt fra Silkeborg, hvor man ligesom i så mange andre provinsbyer er nødt til at skabe sine egne chancer. I Alphabeats tilfælde var det popmusik – og Popmusik med et stort P. Lige fra starten af har bredden personligheder og ambitioner været med til at definere dem som musikere, hvilket er en af grundene til at bandet er blevet så stærke live.

Ironien som drivkraft

Ironi er et kernebegreb i Alphabeats filosofi. Ironien fungerede i bandets tidlige dage som en differentieringsstrategi — det lokale musikmiljø var praeget af rock, og hver gang der var en koncert eller bandaften, så var det disse bands, der dominerede plakaterne. Derfor ræsonnerede Alphabeat, at ren pop var vejen til at skille sig ud fra mængden — som en ko i en hønsegård.

Alphabeat føler sig på en måde stadig som outsidere, fordi pop ofte er indhyllet i associationer til negative værdier som overfladiskhed og kommercialisering. I begyndelsen kunne det ligne, at Alphabeat behandlede deres musik som pastiche, så bandet var i stand til at efterstræbe passionen for pop på en mere ”acceptabel” måde. I dag er musikken ikke pakket ind i den ikke-bindende distance — den er tættere på dem, og de tager den mere seriøst. Musikken er stadig nem at forstå og gennemskuelig, hvilket er en del af poppens natur. Derfor har bandet også erkendt at musikken er mere for fødderne og kroppen, end nødvendigvis hjernen og intellektet.

Alphabeat flytter til London

I 2007 flyttede samtlige medlemmer af Alphabeat til London for at forfølge deres drømme om musikalsk erobring. EMI opdagede sekstetten og faldt for deres fængende sangskriveri – men de var ikke de eneste! Konkurrenter Warner og Universal var også vilde med Alphabeats smittende pop, og en bydekrig brød ud. Iain Watt (Mika etc.) blev udvalgt som bandets internationale manager. Pludselig befandt bandet sig pludselig i hænderne på eksperter, der havde skudt stjerner som Blur, Coldplay, Radiohead, Gorillaz, Daft Punk, Kylie Minougue og Robbie Williams af sted.

Den britiske interesse udmøntede sig hurtigt i stigende salgstal — singlen Fascination krøb langsom, men sikkert op ad UK-hitlisten, hvor den i maanedsvis figurerede i Top 20 — og faktisk nåede helt op på en 7. plads. I en periode var både Fascination, 10,000 Nights og Boyfriend alle på UK Top 40 på samme tid.

Next Stop? Det amerikanske marked

Men det er ikke kun i UK, at Alphabeat er succesrige. De har nemlig tegnet kontakt i USA, hvor bandet har programsat til blandt andet at spille sammen med Katy Perry. Selvom det amerikanske marked er lidt af et lotteri, så bliver det i hvert fald en spændene oplevelse at spille derovre. Ovenpå besøget i USA, er bandet også i gang med deres andet album, som skal indspilles i 2009.

Alphabeat i Boom Boom Magazine #03

Boom Boom Magazine er et engelsksproget musikmagasiner, der udkommer en gang aarligt. I 2009 lanceredes en MIDEM-udgave, der blev praesenteret ved en reception paa den danske stand til den internationale musikmesse i Cannes. Laes Boom Boom #03. Foelg den dynamiske blog her — Alphabeat i Boom Boom Magazine.

Alphabeat bestaar af foelgende musikere

Alphabeat bestaar af:

Stine Bramsen, sang
Anders Nielsen, sang
Anders Bønløkke, guitar
Rasmus Nagel, keyboards
Anders Reinholdt, bas
Troels Hansen, trommer


Tekst af Anders Hou Nielsen efter engelsk forlaeg af Thomas Borre
Tilbage til hovedsiden om rytmisk musik
For nyheder om rytmisk musik kan vi anbefale Musikportalen musikblogs.dk
Arkitektur af Bergholt

page_revision: 16, last_edited: 1246818784|%e %b %Y, %H:%M %Z (%O ago)
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License