Citater, om rytmisk musik
Den rytmiske musik spiller en stor kulturpolitisk rolle, og betegnelsen ses derfor ofte anvendt i politisk orienterede indlæg. Igennem årene er der sket en bevægelse henimod en større accept af denne musiktype, og der er afsat større og større støttepuljer det til rytmiske musikmiljø.
"På denne baggrund har Statens Musikråd i samarbejde med det rytmiske musikmiljø udarbejdet et forslag til en spillestedslov. Forslaget blev præsenteret under en konference på Christiansborg i november 1998. Her stillede både kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og syv kulturordførere, repræsenterende et bredt flertal i Folketinget, det rytmiske musikliv i udsigt, at der ville blive udarbejdet en lovgivning til støtte for spillestederne fra år 2000. Jeg var glad for den brede og massive opbakning til den rytmiske musik, fordi en spillestedslov vil være en anerkendelse og en sikring af den rytmiske musik som en vigtig kunstnerisk genre på linje med teater, film, litteratur og billedkunst, og fordi en spillestedslov kan sikre, at den danske levende musik udvikles som et modspil til udenlandsk musik og elektronisk formidling. En spillestedslov vil være en naturlig konsekvens af den store succes, det har været at etablere et velfungerende uddannelsessystem for rytmisk musik via musikskoler, musikalske grundkurser og konservatorie. Og en spillestedslov vil også være en støtte til de mange højtkvalificerede danske musikere og sikre dem bedre arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Dertil kommer, at den rytmiske musik bliver mindre afhængig af bardrift"
De rytmiske spillesteder overses, Poltiken, 1999
"Og det var første gang, kunstfondens nye film og teaterudvalg kunne dele tre-årige arbejdsstipendier ud. De gik til dramatikeren Peter Asmussen, filmmanden Jesper W. Nielsen, teatermennesket Hans Rønne og koreografen Camilla Stage. Arkitekturudvalget havde to stipendier til henholdsvis arkitekt MAA Erik Brandt Dam og arkitekt MAA Kent Martinussen. Kunsthåndværk og designudvalget havde tre-årige stipendier til glaskunstneren Lene Bødker, tekstilkunstneren Ane Henriksen, designeren Ole Jensen, glaskunstneren Pipaluk Lake og keramikeren Ann Linnemann. Den østrigsk-fødte komponist Michael Mantler fik et stipendie tildelt af udvalget for rytmisk musik og klassisk musik i fællesskab, mens udvalget for klassisk musik alene uddelte stipendier til komponisten Jens Hørsving og Ejnar Kanding. Udvalget for rytmiske musik gav stipendier til sangeren Majbritte Ulrikkeholm og musikeren og komponisten T. Litteraturudvalget kunne glæde forfatterne Kim Fupz Aakeson, Mads Brenøe og Pablo Henrik Llambias med stipendier, mens det billedkunstneriske indkøbs og legatudvalg havde stipendier til billedhuggeren Ole Broager, installationskunstneren Peter Holst Henckel, billedkunstneren Mogens Kølkjær, billedkunstneren Balder Olrik og installationskunstneren Lisa Rosenmeier."
72 års arbejdsro, Jyllands-Posten, 1998
"Nu bliver han færdig på musikkonservatoriet og vil erobre verden både jazz, funk og elektroniske tonearter. Den kan komme midt i bussen- ideen til et nyt nummer, en ny rytme eller blot en ny lyd til musikken. Så er det bare med at huske den. Skrive den ned og bruge den så snart, der er tid ved klaveret eller guitaren. Og så ellers arbejde videre, så inspirationen hurtigst muligt udvikler sig til en musikalsk helhed. For den nyuddannede musiker Jacob Gurewitsch er det sådan stort set hele tiden. Både før og under hans fire år på Rytmisk Musikkonservatorium har musikken været det eneste ene i hans liv. Leg og arbejde. Flere gange i snakken forklarer Jacob Gurevitsch, at musik for ham bare er' fedt og fantastisk'- både i forhold til at sidde derhjemme og komponere nye numre og at stå på scenen og trykke den af. 'For mig er det bare et spørgsmål om at gå ind i musikken,' siger han- og understreger hurtigt, at han ikke går Ind i Musikken på samme både som multimusikeren Peter Bastian: Allerede som 13-årig knægt greb Jacob Gurewitsch guitaren for første gang."
Jeg skal lege med lyde, Dagbladet Aktuelt, 1997
"Engelske Robert King har allerede ikke færre end 75 CD'er med sit King's Consort fra Cambridge bag sig. Han har også skrevet en bog om Purcell. Programmet rækker fra renæssancen ind i barokken og har som medvirkende desuden organisten Bine Bryndorf. Holmens Kirke, tirsdag kl. 20 Radiokammerkoret, Robert King, dirigent, Bine Bryndorf, orgel Engelsk kirkemusik. Billetter tlf. 35=20=62=62 20 62 62 eller via BilletNet. Hvor mange skal af sted denne gang: " Vi bliver vel omkring 90 mennesker, som repræsenterer 50 forskellige pladeselskaber eller organisationer. Herunder et par stykker fra Færøerne og tre fra Island. ". Den klassiske og den rytmiske musik har vel ikke nødvendigvis fuldt ud sammenfaldende interesser. Kan det være svært at enes indbyrdes: " Ikke så meget mere. Der kan da stadig være krusninger. Blandt andet fordi den stil, man anvender i sin markedsføring af musikken, er forskellig. Derfor er der selvfølgelig også forskellige meninger om, hvordan standen skal se ud. Vi har fået arkitekt Arne Kvorning til at designe standen, og vi har møbler fra Innovation. Så dansk det er det i hvert fald. ". Du er uddannet bibliotekar med speciale i musik. Bruger du stadig din uddannelse i dit daglige arbejde: " Ikke meget konkret."
Spørgsmål til Bodil Høgh, Jyllands-Posten, 2001
Tilbage til hovedsiden om Rytmisk musik
Operated by Battle & Bounce - Social Media Marketing
