Kenneth Bager
Kenneth Bager introducerede under DJ-navnet Dr. Baker housemusikken til Danmark i midten af 80'erne. Folk valfartede fra nær og fjern til Coma-festerne. Det og de spetakulære kredser om Kenneth Bager. Da Coma Club blev afholdt i 2007 — og der blev igen skrevet festhistorie. Gæster, der ikke var tilstrækkeligt vildt klædt på, måtte gå glip af festen eller tage i mod en omgang rå lever i underbukserne — og i baren stod folk i kø for at modtage et shot kalveblod — og locationen var også ekstraordinær og spetakulær, Odd Fellow-palæet i Bredgade. Bagers diskografi taler sit eget tydelige sprog om en ekstraordinær produktivitet.
I dag fremstår Kenneth Bager som en af pionererne bag dansk pop. Med en fortid som idéanden bag pladeselskaberne Coma (KLF, Shamen og Moby) samt Flex Records (Whigfield, Tiggy, Los Umbrellos, Cartoons, Infernal og DJ Alligator), er DJ, producer og entreprenør Kenneth Bager go-to-fyren, når det kommer til kunsten at køre et pladeselskab. Igennem de sidste år har Kenneth Bager fået fire af sine kunstnere ind på UK’s top 40 (The Beatchuggers, The Cartoons, Los Umbrellos og DJ Alligator).
Siden 2001 har Kenneth Bager fokuseret sin energi på sit Music for Dreams-label, som i starten udgav drømmende og atmosfærisk musik med et afslappet tempo. Music for Dreams opstod i 1995 og gav navn til en legendarisk double-kompilation af samme navn. Albummet anses som en af de helt store bedrifter inden for downbeat og chill-out musik. Siden dengang har Bager tilføjet følgende til sin diskografi: Banzai Republic, Bliss, Grasskirt, Boom Clap Bachelors, Hess is More, Djosos Krost, Lulu Rouge og senest Aura.
Kenneth Bager er stadig meget musikalsk aktiv – Universal UK udgiver hans solo album tidligt i 2009. Bager har mange udgivelser i det kommende år: Debuten fra techno-electro duoen Fagget Fairys, et album af dub-duoen Djosos Krost, som også er kendt som producer Pfarfar (Natasja, Emo) og LA-baserede Filip ”Turbotito” Nicolic, som også er medlem af Ima Robot og Guns’n’Bombs, samt en ny skive fra Bliss, hvis to tidligere album solgte over 140.000 per styk.
Kenneth Bager i Boom Boom Magazine #03
Der er en kort artikel om Kenneth Bager i Boom Boom Magazine #03, hvor han fortæller om sit pladeselskab Music for Dreams samt sangeren Aura.
Om Kenneth Bagers pladeselskab Music for Dreams
Music for Dreams blev stiftet med en intention om at operere internationalt, både i kunstervalg og salgskanaler.
Presseklip om Kenneth Bager
Kenneth Bager skiller sig efter 30 år i musikbranchen stadig ud fra mængden. Den 46-årige dj, musiker, producer og pladeselskabsdirektør ankommer klædt i en pilotlignende frakke, jeans samt en forårskåd grøn kasket og en poloshirt i samme kulør. De uundværlige briller har som sædvanlig en alt andet end diskret størrelse. Han deltager i musikmessen Midem i Cannes for at netværke og snakke forretning samt spille som dj. Men han bruger også en masse tid - pauser mellem møder, aften- og nattetimer - på at få gjort sit album til det britiske marked færdigt. Det endnu titelløse album udkommer efter planen den 4. maj, men deadline for produktionerne er på mandag, og Bager har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan alle numre skal tage sig ud. Selv om der er pres på, virker han dog langt fra stresset.
Jyllands-Posten, Peter Schollert, 2009
"Blå bog
Kenneth Bager er 46 år og født i Hobro.
Bosat i en ejerlejlighed i Hellerup med sine to dele børn på syv og ti år.
I 80’erne kendt som dj, trendsætter og for at stå bag de såkaldte ’coma’- fester.
I 90’erne berygtet som manden bag musikgruppen Dr. Baker.
Ejer af pladeselskabet Music for Dreams, der står bag navne som Aura, Lulu Rouge, Hess Is More og Bliss.
Udgav i 2006 debutalbummet ’Fragments from a space cadet’.
Aktuel som idemand og instruktør på Bellevue Teatrets musikforestilling ’Bang, bang a space cabaret’.
Arbejder nu på sit næste album.
Dele af dette udgives i USA og England i foråret 2009 sammen med de bedste numre fra debutalbummet ’Fragments from a space cadet"
Ekstrabladet, 2008
Tekst af Anders Hou Nielsen efter engelsk forlaeg af Anders Houmøller Thomsen
Tilbage til hovedsiden om rytmisk musik
Arkitektur af Bergholt





